Kerteminde kommune

Ladbyskibet

 

 

Ladbyskibet

 

> Ladbyskibet Galleri

 

I 1934 blev vikingeskibet fundet, sammen med 11 andre mindre grave som indeholdt forskelligt gravgods. En høvding blev i omkring år 925 gravlagt i sit skib, sammen med sine heste, hunde og øvrigt gravgods. Graven er senere blevet plyndret, måske af en konkurrerende stormandsslægt som har vist sit over herredømme på denne måde. I dag er graven blevet bevaret køligt bag en montre af glas hvor det ligger som et tavst vidne om svundne tider.

 

Ny udstillingsbygning 2007

I det første rum præsenteres Ladbyskibet og den spændende historie om, hvordan det blev fundet og udgravet. Skibet forstår man bedst, hvis man tager udgangspunkt i den imponerende 1:10 model, så den bliver udstillet her.

 

Ved at betragte den kan man se hver detalje i skibets konstruktion, herunder mast og rig, som jo ikke er bevaret i gravhøjen. Herfra går man videre til udstillingens centrale rum, nemlig rummet hvor de originale fund fra graven bliver udstillet. I første omgang overføres de genstande, som tidligere har været udstillet på Nationalmuseet, og senere følger de ladbyting, der ligger på Nationalmuseets magasin.

 

Tingene bliver udstillet, så de belyser forskellige sider af vikingefyrstens liv og genstandende hjælpes på vej af rekonstruktionstegninger, røntgenbilleder m.m. Sidst men ikke mindst er tre lokale kunstnere engageret; ved hjælp af deres kunst vil de illustrere vikingetidens landskaber og menneskenes gøren og laden.

 

I det tredie af udstillingsrummene fortælles om vikingefyrstens landskaber både de sociale og de fysiske: Hvordan der var i Ladby dengang - det gamle bopladsområde, havnen, helligstedet osv. Der er særudstilling i gavlrummet. Her tages udgangspunkt i de fremmede genstande fra graven og ud fra dem fortælles om vikingetidens fremmede forbindelser. 

 

Se også Vikinge Marked ved Ladbyskibet 

 

Skibet 

Skibet var 22 meter langt og bygget til 32 roere, samt sejl. Forstavnen har været udformet som et dragehoved med mankekrøller af jern og med bagstavnen som en krum dragehale. Af selve skibet er kun aftrykket samt enkelte trærester bevaret, men skibets form opfattes klart og markeres af de bevarede jernnagler. Skibets anker ligger stadigt i forstavnen, og inde i skibet ligger der heste- og hundeknogler.  

 

Gravgaverne

Inde i skibet fandt man forskellige ofre og ejendele, mest markant er nok hunde- og hesteskeletterne, der lå i skibets forstavn. Der er i alt tale om 11 heste, der i type minder om vore dages islandske heste. En af dem skiller sig ud, idet den som den eneste er fundet sammen med sit seletøj. Ikke alle knoglerne tilhørte dog heste, der lå hist og her også hundeknogler. De lå under hestene, så noget helt skelet er ikke fundet, men at dømme fra de tænder, der blev fundet, var der tale om flere hunde af forskellig størrelse.

 

Der blev fundet over 600 genstande eller brudstykker af genstande. Blandt de mest markante kan nævnes et sølvbæltespænde, stykker af en sølvtallerken og et bronzefad samt dele af den dødes klædedragt. Man fandt også en skjoldbule samt nogle pilespidser. Der har sikkert været flere våben i graven, men de må formodes at være ødelagt eller fjernet ved plyndringen. 

 

Kerteminde fjord

Skibshøjen ligger ved Kerteminde fjord. Vikingernes ladeplads var beliggende et stykke øst for højen, og landsbyen lå længere inde i landet. Formentligt på en lokalitet kaldet Ladby Gammeltofter. I sen vikingetid blev landsbyen flyttet til sin nuværende beliggenhed, ca. 1 km. fra fjorden, og havnen blev flyttet til stedet, hvor Kerteminde senere opstod.

 

Roskibe

Ladbyskibet er et smalt roskib, der også er sejlførende. Dette træk ser ud til at gøre sig gældende for flere skibe fra vikingetiden. Et sejlførende langskib fra Hedeby er dateret til midten af 800-tallet og to af Skuldelevskibene, som også var sejlførende langskibe, er dateret til 1000-tallet. Sammen med Ladbyskibet er de med til at vise, at det smalle roskibe fik sejl i denne periode. 

 

 

 

 

70 år 

Den 28. februar 2005 var det 70 år siden, apoteker Mikkelsen og kandidat Larsen erkendte, at de var i færd med at udgrave et vikingeskib - en vikingeskibsgrav. 

 

Fundhistorien

I november 1939 var apoteker Poul Helweg Mikkelsen fra Odense i gang med at udgrave nogle skeletter på Nymarksgården område. Alt imens var gårdejeren, Erik Eriksen, i gang med at fjerne sten fra markerne, og han fandt bl.a. nogle sten ved en overpløjet forhøjning.

 

Apotekeren kikkede på sagen, og han mente, at der var tale om randsten fra en gravhøj. Mikkelsen undersøgte sagen, og han stødte yderligere på en halv snes spydformede jerngenstande (det er dem, vi senere kender som piggene fra den dragehalen, som udgør bagstavnen på Ladbyskibet). Den 20. december var Mikkelsen tilbage sammen med kandidat Larsen, og de fandt bl.a. nogle nagler, som de formodede måtte stamme fra en kiste. Undersøgelserne fortsatte til den 23. december, og man fandt bl.a. nogle flere nagler, hvorefter man sluttede pga. den tilstundende jul og det dårlige vejr.

 

Larsen og Mikkelsen var på plads igen den 28. februar, hvor Mikkelsen bemærkede at jorden mellem et naglerækkerne var mørkere end udenfor, og Larsen så, at de pågældende naglerækker havde skibsform – og da de ord var sagt, kunne de to heldige udgravere se, at der jo rent faktisk var tale om et skib, og altså efter alt at dømme en vikingetidig skibsgrav. Herefter gik det hurtigt: nationalmuseet og pressen blev prajet, undersøgelserne fortsatte og man endte jo som bekendt op med en høvdingegrav med over 600 genstande eller fragmenter af genstande. Den grav som vi den dag i dag kender som Ladbyskibet, og som vi kan se i skibshøjen i Ladby.

 

Af Bodil Holm Sørensen, museumsinspektør, Ladbyskibsmuseet  

 

Ladbyskibet

Vikingevej 123

Ladby

5300 Kerteminde

Telefon: 6532 1667

 

Vikingetiden.

Fra ca. 789 - 1066 var vikingerne, de vilde hedniske besærkere fra nord, frygtet overalt i Europa. Anmgstren for at de en dag skulle se vikingeskibe sejle mod deres kyst. Men i dag er vikingerne en uddød folkeslægt, dog har de stadig en særlig plads i danskernes nationale bevidsthed.

 

Vikingerne angreb og plyndrede lande som England, Frankrig og Italien. Vi blev bl.a. herskere over England og grundlagde Normandiet. Sådan huskes vikingerne.

 

Folket fra fjordene

Vikinger betyder faktisk "fjordmand" eller "folket fra fjordene". Det oldnordiske -ing betyder "folkene fra" og "vik-" fjord eller vig.

 

Vikinge skjolde 

Vikinge skjolde er fundet i og omkring skibsgrave. De er også afbildet på billedsten og broderinger fra denne tidsperiode. De var runde med en central skjoldbule af jern til at beskytte hånden. Skjoldets diameter 40 - 90 cm.

 

 

 

Køb bogen

"Ladbyskibet" - Vikingeskibet ved Ladby.

Af Knud Thorvildsen. 3. oplag. 1983. 40 sider. Kr. 20,-

Om udgravningen af det berømte fund.

Hæftet findes også på engelsk og tysk.  

 

Middelalder kampspil 

 

 

 

Har du en god information om Nordøstfyn eller et godt link til Byportalen,

så send os en E-mail på support@byportalen.dk

 Copyright by Byportalen.dk